Naturen som klimaløsning
- fra drænede marker til god natur
Derfor skal kulstofrige lavbundsjorde ud af drift
- Lavbundsjordene udgør kun ca. syvprocent af landbrugsarealet, men står for over halvdelen af CO2-udledningen, forbundet med dyrkning.
- Udtagning af lavbundsjorde og omlægning til natur er den mest effektive vej til CO2-reduktion i landbruget.
- Samfundsøkonomisk er udtagning og omlægning af lavbundsjorde et af de billigste klimavirkemidler, vi kender i dag.
100.000 ha kan omlægges til natur
De kulstofrige lavbundsjorde udgør kun ca. syv procent af det danske landbrugsareal, men står for halvdelen af den CO2-udledning, der er forbundet med dyrkning i Danmark. De kulstofrige lavbundsjorde er med andre ord ekstremt skadelige for klimaet, og derfor mener vi, at de skal tages ud af drift og omlægges til god natur.
Klimarådet vurderer i sin seneste rapport fra februar 2021, at regeringen er langt fra at nå klimalovens 70-procentsmål i 2030. Og Klimarådet fremhæver udtagning og vådlægning af lavbundsjorde som én af sine fem anbefalinger til regeringen.
Hvis vi udtager eller omlægger 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorde, kan vi sikre en CO2-besparelse på 2,5 mio tons om året. Det svarer til en ottendedel af de 20 mio tons CO2, som Danmark endnu mangler at spare, for at nå 70%-reduktionsmålet.
De første landmænd står klar
Rundt omkring i landet er de første projekter allerede i gang. Og for to år siden formulerede Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer en fælles anbefaling om, at gøre såkaldt multifunktionel jordfordeling til en af hjørnestenene i fremtidens bæredygtige landbrug. Multifunktionel jordfordeling går ud på at samtænke landbrugsproduktion med biodiversitets-, klima-, og miljøhensyn. Staten opkøber landbrugsjord, som er til salg og tilbyder den som kompensation til de landmænd, som frivilligt ønsker at vådlægger deres kulstofrige lavbundsjorde.
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening står sammen om at foreslå, at udtage og omlægge kulstofrige lavbundsjorde som et centralt led i landbrugets klimaindsats. (Læs mere om samarbejdet med Landbrug & Fødevarer her.)
To kriser med ét smæk
Vi står midt i en hastigt eskalerende klimakrise, og vi skal handle nu – inden det er for sent. Samtidig mister vi arter som aldrig før og manglen på levesteder for hundredevis af hjemmehørende, danske fugle, pattedyr, insekter og planter er akut.
Hvis vi stopper med at dyrke de kulstofrige lavbundsjorde og i stedet omdanner områderne til natur, kan det være med til at løse både klimakrisen og biodiversitetskrisen. Vi kan altså slå to fluer med ét smæk og derfor er incitamentet for at komme i gang med udtagning af lavbundsjordene dobbelt så stort.
Billig, effektiv og virker med det samme!
Landbruget skal lige som resten af Danmark bidrage til, at vi reducerer vores samlede CO2-udledning med 70 procent inden 2030 for at leve op til klimaloven. Omlægning af de kulstofrige lavbundsjorde til natur er en af de billigste og mest effektive metoder til at reducere CO2-udledning – og så virker den med det samme.
Så snart de lavtliggende marker ikke længere drænes, og jorden igen er mættet af vand, stopper udledningen af CO2, og jorden begynder igen at binde CO2 i de nedbrudte planterester.
”Lavbundsjorderne belaster klimaet rigtig meget, og vores analyse viser, at det er relativt billigt for samfundet at mindske den forurening. Vådlægningen af lavbundsjorder bør gennemføres i stort omfang.” - Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Vi er enige med landmændene
Allerede for to år siden præsenterede Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer en fælles plan for udtagning eller omlægning af jorde. Vi er nemlig fuldstændig enige om, at udtagning af kulstofrige lavbundsjorde er et af de billigste og mest effektive virkemidler til at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser.
Udtagning eller omlægning af kulstofrige lavbundsjorde skal være en helt central del af Danmarks klimaindsats. Regeringen har sikret finansiering til, at de første lavbundsjorde kan udtages. Men vi er slet ikke i mål, og vi har brug for politisk handling nu for at kunne realisere det fulde potentiale af dette oplagte og billige værktøj til CO2-reduktion. Udtagningen eller omlægningen skal ske mod kompensation og på frivillig basis.
Mere plads til de truede arter
Det helt store problem i biodiversitetskrisen er, at vi mangler store, sammenhængende naturområder med varierede levesteder for de mange arter, som hver især har særlige krav til den natur, de er en del af. Men hvis omlægningen af de drænede marker gøres rigtigt, så kan det være én af nøglerne til at løse denne centrale udfordring.
Naturen på de omlagte arealer
Mange steder er naturkvaliteten på de omlagte arealer afhængig af, at der også sker en genopretning af hele ådale, så vandløbet får bedre vandkvalitet, kan løbe frit og gå over sine bredder om vinteren og foråret. Åen med de omkringliggende enge og moser og ådalens mere tørre skrænter er naturtyper, som er indbyrdes afhængige og som tilbyder et væld af levesteder for kræsne planter, landlevende dyr, insekter og fugle. Og det er netop denne type områder, vi kan få flere af, når vi omlægger lavbundsjordene til natur.
Hvilke arter der vil finde sig til rette i specifikke områder afhænger i høj grad af hvor i Danmark, man befinder sig. Men i billedserien her til højre, kan du se et udpluk af de arter, som er afhængige af de lysåbne, fugtige naturområder.
Bliv medlem af Danmarks Naturfredningsforening
Hvis du har lyst til at hjælpe Danmarks Naturfredningsforening i det fortsatte arbejde for at sikre et klima i naturlig balance, så kan du støtte os og blive medlem i dag.